Jeg er uddannet praktiserende læge og har arbejdet og været akkrediteret som søfartslæge og offshore læge siden 2012.
Du kan bestille tid pr. telefon eller mail. Jeg har mulighed for at hjælpe dig med attest også udenfor din arbejdstid og weekend/helligdage. Husk at medbringe id (pas eller kørekort eller søfartsbog)
Når du bestiller tid skal du oplyse om eventuelle lidelser som du er i behandling eller udredning for. Derved kan jeg oplyse dig om hvilke dokumenter du bør medbringe.
Desuden skal du have foretaget en synstest, med og uden eventuel korrektion, så hvis du bruger kontaktlinser skal du kunne tage dem ud.
Du skal kunne lave en urinprøve her, og ikke medbringe prøven.
Betaling
Jeg modtager betaling med mobil pay eller kontant. Faktura kan fremsendes til arbejdsgiver hvis der findes skriftligt tilsagn.
Søfartsstyrelsen betaler attest for studerende uden aftale med rederi. Hvis du har aftale med rederi betaler rederiet. Nogle rederier vil have den studerende til at betale og få refunderet pengene derefter.
Der opkræves også betaling hvis den søfarende ikke er egnet til tjeneste.